Stars Only Shine At Night
05/12, 2025 - 10/01, 2026
A solo exhibition by Nicolai Olesen
Natten skinner alt for stærkt, som om stjernerne er bøjet i neon.
Det ligner en fest uden gæster, hvor lyset ikke slukker, når musikken stopper.
Overfladerne reflekterer hinanden i endeløse spejlinger, som satellitter, der kredser om deres egen glans.
De bløde, opretstående figurer - beskyttende membraner, embryoniske
raketter; kantede pyramider - både prototype og monument.
Et stille kredsløb af misforståelser: raketter uden mission, prototyper uden manual, monumenter uden helte.
Hvis skulpturerne havde Grindr-profiler, ville der stå:
"100% ægte, 0% menneske."
Sammen danner de en forunderlig (le merveilleux) økologi af ting- en syntetisk enhed, elektrisk og kollektiv.
Alt er for glat til at være natur, for følsomt til at være maskine. Overfladerne er skabt til berøring.
Farverne ligger i lag som makeup.
Der er en fetichistisk klarhed i deres tilstand:
polstrede, spændstige, klar til brug - men ingen ved til hvad.
For store til kroppen, for små til verden.
De står der som tavse væsener, drevet af en længsel, vi ikke helt forstår. Stjerner lyser kun om natten.
Exhibition text by Rune Finseth
Photo: Kevin Josias